Sådan får du hende til at give dig et perfekt blowjob hver gang

Vil du gerne have lige så meget oralsex, som du giver? Så skal du følge disse nemme råd. Inden du ser dig om, flår hun bukserne af dig for at få lov at guffe.

Ingen pres

Den største lystslukker for hende er uden tvivl, hvis du lægger pres på hende. Dine bønner virker ikke, men gør bare emnet til et problem, som hun bliver træt af at tale om, allerede inden I har fået tøjet af. Jo mere du presser hende til at give dig et blowjob, jo mere gider hun ikke høre om det. Selvom hun måske inderst inde gerne vil, så bliver det i stedet til en magtkamp mellem jer. Det skal du for alt i verden undgå.

Slik hende

Hvis du vil modtage, må du også give. Du kan ikke forvente himmelsk oralsex udført på dig, hvis tanken om at slikke hende giver dig myrekryb. Tag initiativet til at give hende oralsex, og fortæl hende, hvor dejligt det er for dig at gøre hende glad. Beskriv, hvor meget det tænder dig, at hun nyder din tunges leg med hendes klitoris. De fleste piger vil få lyst til at returnere tjenesteydelsen.

Ren og trimmet

Det er ikke meningen, at hun skal medbringe machete og kompas for at finde frem til din lyststav. Sørg for, at området syd for navlen er veltrimmet og rent. Gå i bad, før I skal være sammen, eller gå i bad sammen med hende, så hun ved selvsyn kan konstatere, at du har styr på hygiejnen. Hvis du kan lide det, er det rart for pigen, at du har trimmet hårene og måske endda barberet dine boller helt glatte. Gør det eventuelt til en leg og sig, at du har noget til hende, inden du viser hende dine glatte kugler.

Kommuniker med hende

Mange piger er usikre på, om de egentlig gør det rigtigt. Det tager længere for en fyr at komme ved oralsex, og ofte tror pigerne, at det er, fordi de gør noget forkert. Fortæl hende undervejs, hvad der føles godt, og hvor dejligt det føles, når hun gør bestemte ting. Fortæl hende løbende, hvor sexet og fræk hun ser ud.

Stimuler hende

Gør det til en fælles fornøjelse at give dig et blowjob ved at stimulere hende undervejs. Du kan eventuelt bruge dine fingre eller en vibrator på hende, så hun bliver lige så tændt som dig. I kan også bruge en 69’er med hende ovenpå dig, så hun ikke føler sig klemt.

At komme eller ikke at komme

Skal du komme i munden på hende eller ikke? Det er et spørgsmål, som I sammen skal finde svaret på. De første gange er det nok ikke en god idé, medmindre hun beder om det. Senere kan det blive en naturlig del af akten. Sædvanligvis smager sperm ikke af noget, men hvis du vil fremme, at hun har lyst til at sluge klatten, skal du holde dig fra hvidløg, chili og andre stærkt lugtende fødevarer, der kan få din sperm til at smage grimt. Spis derimod søde frugter som ananas, kiwi og æbler for mere velsmagende sperm, som hun vil elske at sluge.