Vandbaseret glidecreme til kvinder
Hvilken glidecreme der er den bedste glidecreme til dig, afhænger helt af, hvad du skal bruge den til. Overordnet findes der to forskellige slags glidecreme: vandbaseret og silikonebaseret glidecreme. Den vandbaserede glidecreme har en tyndere konsistens, der hverken fedter eller klistrer, og det er den glidecreme, der minder mest om det naturlige sekret, du som kvinde danner i vagina. Fordelen ved en vandbaseret glidecreme er, at den er den mest universelle glidecreme i sin anvendelse. Den er både sikker i brug med kondomer og alle former for sexlegetøj (dog ikke sexlegetøj i ulakeret træ), og så er den den bedste glidecreme til orale sexlege, idet silikone glidecreme ikke bør indtages i større mængder. Hertil er en vandbaseret glidecreme yderst hudvenlig og egner sig dermed også godt til en intim kropsmassage, særligt hvis du har sart hud.
Med en vandbaseret glidecreme i skabet er du dermed dækket godt ind, uanset hvilken retning legen går i, og en ting er sikkert: Uanset om du som kvinde føler, at du producerer nok væske, eller om du døjer med tørhed, så vil en god vandbaseret glidecreme altid kunne bidrage til mere nydelsesrig sex. Dog skal du være opmærksom på, at en vandbaseret glidecreme oftest har en større tendens til at tørre ind efter et stykke tid, og det kan derfor være nødvendigt at smøre efter, hvis I giver jer god tid.