Sådan giver du hende den vildeste orgasme
At give en kvinde en orgasme handler ikke om hurtige tricks eller mekaniske bevægelser. Det handler om nærvær, tid og en pirrende opbygning af lyst. Hvor mænds seksualitet ofte kan sammenlignes med fastfood, er kvinders seksualitet mere som en gourmetoplevelse. Den skal have lov til at simre, bygges op lag for lag og nydes i fulde drag.
Jo mere du giver dig tid til hendes krop og sanser, desto større er chancen for, at hun ikke bare får en orgasme – men måske en klitorisorgasme, en g-punktsorgasme eller endda en sprøjteorgasme. I dette blogindlæg tager vi dig igennem, hvordan du trin for trin kan gøre noget godt for din kvinde, så hun får den orgasme, du gerne vil give hende.
Hvor sidder klitoris – og hvorfor er den vigtig for kvindens orgasme?
For at forstå kvindens lyst må du kende hendes anatomi, og i den forbindelse spørger mange, hvor klitoris egentlig sidder. Klitoris er meget mere end den lille knop, du kan se forrest i skedeåbningen. Den har et omfattende netværk af nerver, der strækker sig ind i kroppen, og det er grunden til, at stimulering her kan være eksplosivt intens. At lege med klitoris på den rigtige måde er derfor ofte nøglen til en kvindeorgasme.
Hvilke erogene zoner kan føre til orgasme hos kvinder?
Som vi indledte med, fungerer kvindens seksualitet sjældent som fastfood, hvilket betyder, at der skal tændes anderledes op for sagerne, før der virkelig kommer kog i gryden – men når der gør det, er det det hele værd! Hun har brug for, at hele kroppen bliver vækket. Start med kys og kærtegn, men undgå underlivet i første omgang.
Brug i stedet dine hænder og læber på hendes andre erogene zoner; anerkend og kærtegn hendes hals, brystvorter, lænd, inderlår og baller. Prøv dig frem, og mærk efter, hvad det er, hun godt kan lide. Bid hende forsigtigt i øreflippen, og lad jeres læber mødes som en del af forspillet. Det skaber en dyb forventning og gør hendes krop endnu mere modtagelig for berøring.
Kan intim massage være vejen til en bedre orgasme?
En intim massage kan være et fantastisk forspil. Lad dine hænder glide blidt over hendes hud, brug olie eller lotion, og arbejd dig langsomt tættere på hendes mest følsomme områder. Når du leger med erogene zoner hos kvinder, åbner du døren til en dybere, mere eksplosiv orgasme senere. Og så kan du bare ikke undervurdere det nærvær og intimitet, som hud mod hud skaber, når I sammen arbejder jer frem mod at give slip i et orgastisk klimaks.
Hvordan skaber du tryghed, der fører til kvindeorgasme?
Mange kvinder har svært ved at give slip, fordi de er usikre på deres krop. Fortæl hende, hvor smuk hun er. At hendes kurver tænder dig, og at hendes duft gør dig vild. Når hun føler sig begæret, afslappet og tryg, kan hun lettere hengive sig fuldt ud – og det er her, den stærkeste kvindeorgasme venter.
Det er i det hele taget en god øvelse at fortælle din partner, hvad det er, der tænder dig. Ærligheden gør nemlig, at der er mindre usagt mellem jer, hvilket er med til at skabe nærvær og tryghed. Det gør også, at din kvinde bedre kan finde ro til at fortælle, om der er et særligt sted på hendes krop, du skal have opmærksomhed på.
Hvordan slikker du hende til en klitorisorgasme?
Når hendes krop er varm og åben, kan du lade tungen tage over. Start blidt på hendes klitoris, og byg langsomt intensiteten op. Vær opmærksom på hendes reaktioner – finder du en rytme, hun nyder, skal du fortsætte i stedet for at skifte. Mange kvinder oplever her en intens klitorisorgasme.
Hvor sidder g-punktet – og hvordan finder du det?
Vil du tage det til næste niveau, kan du kombinere din tunge med et par fingre i hendes skede. Bevæg fingrene roligt, og krum dem let opad mod hendes mave. Finder du et svampet, ru område et par centimeter inde, har du fundet hendes g-punkt. Stimulation her kan give en dyb g-punktsorgasme – og i nogle tilfælde udvikle sig til en sprøjteorgasme.
Hvad sker der ved overstimulering under en orgasme?
Mange mænd stopper, når kvinden får orgasme. Men hemmeligheden bag de mest intense oplevelser er at fortsætte, også når hun ryster og mister kontrollen. Hun kan virke for følsom, men hvis du kærligt holder fast og giver hende lidt mere, kan hun opleve overstimulering. Det kan forvandle en almindelig orgasme til en bølge af gentagne eksplosive kulminationer.
Hvilke stillinger giver de vildeste orgasmer?
Efter en klitorisorgasme eller g-punktsorgasme kan penetration være det, der sender hende helt over kanten. Missionærstillingen med stimulering af klitoris eller ridestillingen, hvor hun gnubber sin klitoris mod din krop, er oplagte valg. Hold øjenkontakt, kys hende, og lad hende mærke dit begær. Kombinationen af penetration, nærhed og fortsat klitorisstimulering kan skabe de vildeste kvindeorgasmer – og nogle gange flere i træk.
Hvordan giver du hende den vildeste orgasme?
At give hende den vildeste orgasme kræver tid, lyst og leg. Nøglen ligger i at udforske hendes erogene zoner, kende hendes klitoris og g-punkt og turde lege med alt fra intim massage til overstimulering. Jo mere du er til stede i hendes nydelse, desto større er chancen for, at hun overgiver sig fuldt ud – og giver dig en oplevelse, du aldrig glemmer.