7 måder der kan pifte dit sexliv vildt op

Er der gået hverdag i parforholdet? Er sex blevet en mere og mere sjælden ting, eller er det bare jævnt kedeligt, når der endelig sker noget mellem lagnerne? Kan du svare bekræftende, så deler du skæbne med cirka hver tredje dansker. Fortvivl dog ikke, for her er de god råd til, hvordan du pifter dit sexliv op.

1. Planlæg sex

Det lyder måske ikke særlig sexet at skulle sætte kryds i kalenderen ved de tidspunkter, hvor det passer godt at have sex, men hvis sexlivet er gået i stå, er det en god begyndelse i det hele taget at have sex. Planlæg de tidspunkter, hvor I vil have sex, og hold ved dem. Selvom I er trætte, eller klokken er blevet mange, så sørg for at dyrke sex alligevel.

2. Tal sammen

Sæt ord på. Du tror måske, at det kun er dig, der er træt af tingenes tilstand, men det kan meget vel være, at jeres sexliv også hænger din partner ud af halsen. Snak om det, og aftal, hvad I vil gøre ved det. Har I brug for professionel hjælp med det samme, eller vil I forsøge med en række enkle tiltag selv. Lad være med at tage sexsamtalen i sengen. Sengen skal være neutralt område. Snak i stedet for over opvasken eller under en gåtur med hunden.

3.
Del fantasier

Del en sexfantasi med dit partner. Aftal på forhånd, at det ikke behøver at være en fantasi, som har nogen som helst relation til virkeligheden, men hvis I finder en fantasi, som ægger jer begge, kunne I overveje at udleve den. Om ikke andet så sætter fantasiudvekslingen måske fart i hormonerne. Et godt råd er dog at undgå fantasier, som kan virke sårende på partneren. Du skal for eksempel ikke fortælle, at du fantaserer om en trekant med naboen og din partners søster – uden hende.

4. Skab rum

Det kan være svært at tænke på sex i en hektisk hverdag med stressende jobs og aktive unger. Find tidspunkter, hvor børnene enten er til aktiviteter udenfor hjemmet, eller hvor de kan passes af andre. Sæt en weekend af til kun at handle om sex, så I kan dyrke hinanden for alvor.


5. Skriv til hinanden

Hvis du har svært at tale om dine lyster og sexfantasier, så skriv dem ned, og send dem til partneren på en email. I kan for eksempel aftale, at I i fællesskab skriver en erotisk novelle, som I skiftes til at skrive et kapitel af. Du kan blive meget tændt af at vente på næste afsnit i jeres fælles historie.

6. Tag i sexshop sammen

Tag i sexshop, og udvælg sammen et nyt sexlegetøj, som I begge kunne tænke jer at prøve. I kan også tage i swingerklub eller på stripbar. Begge steder gælder det, at der ikke er pres på jer. I behøver ikke at gøre noget med nogen andre end hinanden. I kan også vælge blot at kikke, og lade jeres begær for hinanden vækkes på den måde.

7. Se porno sammen

Nogle kvinder kan godt lide at se hård porno, mens andre slet ikke bryder sig om det. Aftal på forhånd, hvilken type film I vil se sammen. Hvis din partner ikke er til hård porno, så find en instruktionsfilm om tantrasex eller erotisk massage. De er ikke hardcore, men alligevel meget pirrende.