Syv sexstillinger I vil elske at prøve, inden I dør

Tantrisk sex, hurtig sex, julefrokostsex, kærestesex. Hvilken slags sex er den bedste? Det er nok smag og behag, men du bestemmer selv,hvordan den bedste sex skal foregå. Du behøver ikke at arbejde dig hele vejen gennem Kama Sutra for at finde de syv bedste sexstillinger i verden. Du får dem serveret lige her.

1. Omvendt missionær

Pigen ligger på maven, og manden trænger ind i hende bagfra. Hun kan eventuelt trække det ene ben op under sig eller ud til siden, så han nemmere kan komme til. Bevægelserne bliver automatisk langsomme og dybe, og hendes G-punkt stimuleres, så hun til sidst skriger af fryd.

2. Halv missionær

Pigen ligger på ryggen, og manden sidder mellem hendes ben. Hun kan enten placere et ben på hver side af manden eller på hans skuldre. Stillingen gør det muligt for manden at trænge dybt ind, mens han stimulerer hendes bryster og klitoris. I kan også gøre det ekstra frækt ved at lade hende selv stimulere sin klitoris. Det er et frækt syn.

3. Omvendt cowgirl

Pigen rider manden, der ligger ned, men hun sidder omvendt på ham, så hun kikker ned mod hans fødder. Han får glæden af at kunne beundre hendes bagdel, mens hun får stimuleret G-punktet ved hvert stød. Pigen har kontrollen og kan selv bestemme hastighed og vinkel, men manden må gerne gribe om hendes hofter og hjælpe til, så bevægelserne bliver endnu mere intense.

4. Stående

Den stående stilling er perfekt til et hurtigt knald i elevatoren, på toilettet eller et andet sted, hvor det skal gå hurtigt. I kan enten gøre det bagfra, eller manden kan løfte pigen op, mens I er ansigt til ansigt. Det kræver ben- og armmuskler, men er samtidig rigtig frækt. Stillingen egner sig fint til hurtig sex ved festen eller i forbifarten. Det gøres endnu nemmere, hvis hun har kjole på og glemmer trusserne.

5. Saksen

Pigen ligger på ryggen med en pude under hofterne, mens manden knæler foran hende. Han kan trænge dybt ind i hende og styre hastighed og stød. Stillingen giver manden mulighed for at støde rigtig dybt, og han kan samtidig holde fast om hendes ankler.

6. Spejlvending

Er pigen atletisk, skal I prøve spejlvendingen, hvor manden sidder på en stol eller på sengekanten, mens hun sidder overskrævs på ham. Pigen læner sig bagover, så hendes hoved næsten rører gulvet. På grund af den store mængde blod, der strømmer til hovedet, kan hun opnå en meget intens orgasme.

7. Trillebør

Hvis I kunne lide at lege trillebør, da I var børn, er denne stilling lige noget for jer. Kvinden står på hænder, mens manden holder fast i hendes ben og trænger ind i hende. Også her strømmer blodet til pigens hoved, så hun kan eksplodere i en fantastisk orgasme.

Øvelse gør mester

Indledningsvis er det måske svært lige at finde den rigtige rytme samt vide, hvor man skal placere sine hænder eller ben. Bare rolig. Det bliver nemmere og nemmere jo mere I øver jer. Og sexstillinger er vel ikke det værste, man kan få som hjemmearbejde.